Tennis

 

Hvordan beskriver man bedst Esbjerg Tennis Klub?

“ETK er en klub for alle - børn, unge, voksne og gamle". I ETK er der plads til alle uanset, om man har ambitioner om at begå sig på højt niveau, eller om man blot har lyst til at have tennis som en sund og sjov fritidsinteresse. I ETK forsøger vi at skabe gode rammer for de bedste spillere uden at gå på kompromis med det sociale liv. 

 

Gode rammer er en forudsætning for at skabe et godt elitemiljø – hvordan vil du beskrive rammerne i ETK?

Rammerne i ETK er gode – vi har 17 udendørsbaner fordelt på 2 anlæg og vi har en tennishal med 2 baner, hvor underlaget er hard-court. Derudover har alle talent- og elitespillere gratis adgang til styrketræning. 

 

Hvordan vil du beskrive ETK´s træningsset-up?

Vi har pt. én fuldtidstræner og én assistenttræner på deltid, så vi har rigtig gode muligheder for at udbyde træning, der matcher spillernes ønsker. Vi har morgen- og formiddagstræning et par gange om ugen - derudover træner vi naturligvis også om eftermiddagen.

 

Morgen og formiddagstræning – går børnene og de unge ikke i skole?

Jo de går alle sammen i skole, men i Esbjerg er der muligheder for at kombinere skole og elitesport, både i folkeskole og ungdomsuddannelseregi. På Vitaskolen, som er en folkeskole, udbydes morgentræning 2 gange pr. uge, og på Rybners - det store gymnasium, der ligger 300 meter fra tennisklubben - er der mulighed forat kombinere skole og idræt via Esbjerg Ordningen, som er en ordning, der sikrer stor fleksibilitet i forhold til at få fri fra skole, så spillerne kan pase deres træning. Derudover bevilger skolen genlæsningstimer, så spillerne får hjælp til at læse de fag op, hvor de har haft fravær på grund af træning. 

 

Hvad kan esbjerg tilbyde?

Esbjerg har masser at byde på. Hvis man er en rigtig sportsnørd, så kan man hver uge se Ishockey, fodbold, håndbold, svømning og tennis fra landets bedste række ”live” inden for en radius af 400 meter. Derudover er der gode badestrande, masser af hyggelige cafeer, spillesteder og gode muligheder for shopping. For et ungt menneske i Esbjerg er det bedste, at alle de gode tilbud kan nås på cykel eller til fods, da skole, sport og byliv findes inden for 2,5 km.

 

tennis artikel

ANDERS GRINDERSLEV

FØDT: 1994
1 SINGLE PÅ ETK´S 1. HOLD I ELITEDIVISIONEN
DEBUT: 1. HOLDET I 2007

Anders startede med at spille minitennis i ETK som 4 årig – siden fulgte 2 år på tennisklubben inden han blev en del af talent og elitetræningen i ETK. Gennem sin juniortid var Anders konstant blandt landets 10 bedste i sin årgang med kvartfinale i single og finale i double som bedste resultater ved DM for juniorer. I sommeren 2013 vandt Anders sit første Jyske mesterskab i herresingle og sammen med resten af ETK´s 1. hold var han med til at sikre oprykning til landets bedste række.

 

SE VIDEO

Jacob Holm

JACOB HOLM

5. SEPTEMBER 1995
POSITION: VENSTRE BACK
LIGADEBUT: 2012 ( 17 ÅR )

Jacob Holm startede sit håndboldeventyr som 7-årig i Esbjerg. Jacob er et godt eksempel på, at målrettet træning betaler sig. Han fik debut på REHH’s ligahold som 17-årig og blev udtaget til U18 landsholdet.Jacob er blot et af flere eksempler på, at den store satsning på egne talenter, har båret frugt. Senest illustreret ved U18 DM guld i 2012, med 10 spillere af egen avl samt en sølvmedalje til U21 VM i Brasilien i 2015., hvor også Pelle Schilling fra REHH var repræsenteret på holdet. Jacob er ikke den eneste fra familien, der spiller ligahåndbold - hans bror Phillip Holm er også at finde i REHH's holdopstilling. Ikke nok med, at de er brødre, så dele de også positionen på backen, så de er et rigtig godt eksempel på, at man som brødre både kan være gode holdkammerater og konkurrenter på samme tid, hvilket også er med til at styrke deres individuelle spil. I dag er Jacob Holm blevet en af de bærende spillere på REHH's hold og han er stadig i rivende udvikling.

 

SE VIDEO

 

Læs mere...

 

badminton

FREDERIK BANNERHOLT

2. NOV. 1996
HERRE- OG MIXDOUBLE
DEBUT: FØRSTEHOLD MARTS 2013 ESG ESBJERG – KASTRUP MAGLEBY

Frederik har spillet badminton i ESG siden han var 4 år. I 2009 startede han på badmintonlinjen på Vestervangskolen, hvor han gik til og med 9. kl. 10. kl. tog han på ISI Idrætsefterskole i Ikast og spillede her på Ikast SF´s ungdomshold. I foråret 2013 debuterede han som 16-årig på ESG´s førstehold. Han er nu en del af det nystartede Esbjerg Badminton Academy.

 

SE VIDEO

 

Læs mere...

Marco-Lund---Kopi

MARCO LUND

30. juni 1996
POSITION: FORSVAR
TRØJENUMMER: 24
DEBUT: 4. APRIL 2016 - ESBJERG fB - VIBORG FF 

Marco Lund spillede sine første fodboldår i samarbejdsklubben Ansager IF, hvorefter han skiftede til Grindsted GIF og senere FC Midtjylland. Som U17-spiller kom han til EfB, hvor han flyttede til Esbjerg væk fra familiens trygge rammer. Samtidigt gik han på Vestervangsskolen (nu Vitaskolen), hvor mulighederne for at kombinere fodbold med uddannelse er optimale. Som 19-årig debuterede han på førsteholdet i EfB og han har siden bidt sig fast i det vestjyske midterforsvar.

 

SE VIDEO

 

Læs mere...

 

Ishockey artikel

JANNIK CHRISTENSEN

5. JUNI 1992
POSITION: D
TRØJENUMMER: 3
DEBUT: SÆSONEN 07/08 (SOM 15 ÅRIG)

Jannik Christensen har nydt godt af samarbejdet mellem ishockeyen i Esbjerg og daværende Vestervangskolen, nuværende Vitaskolen. Da Jannik skiftede til svensk hockey startede han samtidig på sin gymnasiale uddannelse via fjernundervisning. Nu er han tilbage i Esbjerg og er færdig med gymnasiet til sommer.

 

SE VIDEO

 

Læs mere...

Handbold dame

SOFIE SVARRER HANSEN

21. MARTS 1995
POSITION: MÅLMAND
TRØJENUMMER: 31
DEBUT: 2. JANUAR 2013
ALTID TEAM ESBJERG

Sofie Svarrer Hansen er et klassisk produkt af Team Esbjerg Elitehåndbolds talentarbejde. Hun startede i 7. Klasse på Vitaskolen med øget, tilpasset træningsmængde. Sofie bliver student i 2014 og er et eksempel på, at Team Esbjerg Elitehåndbolds talentprojekt skaber topspillere og giver plads til det hele menneske.

 

SE VIDEO

 

Læs mere...

Svømning

PETER LUND HANSEN

25. JULI 1992
DISCIPLINER: RYGCRAWL OG INDIVIDUEL MEDLEY
ELITEKARRIERE I ESBJERG: 2005-2013
MEDALJEVINDER TIL DANMARKSMESTERSKABER FOR JUNIORER

“Esbjerg Svømmeklub har givet mig mulighed for at udbytte mit potentiale som svømmer til fulde. Afgørende faktorer har været de fremragende faciliteter, den kompetente trænerbesætning og en dagligdag, der har været skruet sammen, så det har været muligt at få uddannelse og sport til at gå op i en højere enhed. Med Esbjerg Sports College tror jeg, at Esbjerg lægger endnu større afstand til de øvrige tilbud til elitesvømmere rundt omkring i landet.”

Citat, Peter Lund Hansen

 

SE VIDEO

 

Læs mere...

 

7 Elitecasese

Esbjerg Sports College

HER FINDER DU 7 ELITE SPORTUDØVERE SOM FORTÆLLER DERES HISTORIE OM ESBJERG'S SPORTS LIV.

tennis

ANDERS GRINDERSLEV

FØDT: 1994
1 SINGLE PÅ ETK´S 1. HOLD I ELITEDIVISIONEN
DEBUT: 1. HOLDET I 2007

Anders startede med at spille minitennis i ETK som 4 årig – siden fulgte 2 år på tennisklubben inden han blev en del af talent og elitetræningen i ETK. Gennem sin juniortid var Anders konstant blandt landets 10 bedste i sin årgang med kvartfinale i single og finale i double som bedste resultater ved DM for juniorer. I sommeren 2013 vandt Anders sit første Jyske mesterskab i herresingle og sammen med resten af ETK´s 1. hold var han med til at sikre oprykning til landets bedste række.

 

SE VIDEO

 

Læs mere...

 

Bolig

EN HØJ HAMBURGER

Esbjerg Sports College er opført i 2014 og har plads til op til 30 elever.

Colleget er centralt placeret, så eleverne for mulighed for at bo lige op ad træningsfaciliteterne. Det er et 11 etagers højhus med 1 ½ og 2 - værelses lejligheder. Der er indrettet et stort fællesrum i tagetagen. Her er der et dejligt stort køkken/alrum, som er samlingsstedet efter skole og træning. Køkken/alrum indeholde køleskab, komfur, opvaskemaskine og mulighed for aflåste skabe og skuffer. Desuden er der en stor tagterrasse med byens bedste udsigt. Der er porttelefon /udgangskontrol i forhallen samt fælles vaskerum i stueetage og cykelkælder.

 

LEJLIGHEDERNE

Lejlighederne er enkelt mands værelser og opført i moderne materialer.

Lejlighederne er mellem 28 m2 og 32 m2. Der er naturligvis eget bad & toilet og lejlighederne indeholder både køleskab & komfur. Alle lejlighederne har TV- og internetopkobling. (fjernsyn er ikke en del af indretningen). Til hver lejlighed er der et lille depotrum i kælderen. Lejlighederne er ikke møbleret, så du har mulighed for selv at sætte dit præg på din lejlighed. Indretning og udseende kan ses herunder, ligesom der er billeder af facaden.

 

DET PRAKTISKE

Økonomi mm.

Når man får tildelt en lejlighed via Esbjerg Sports College skal man være opmærksom på følgende vilkår:

  • Lejekontrakten er et mellemværende mellem beboer og boligforeningen Ungdomsbo
  • Huslejen ligger på ca. 3.300 og 3.500 kr. pr. måned
  • Ungdomsbo opkræver også forbrugsafgifterne på vand og varme
  • El afregnes direkte med SE
  • TV og internet er ligeledes Esbjerg Sports College uvedkommende
  • Der betales et kontingent til Esbjerg Sports College på 500 kr. pr. måned i 10 måneder (juli og august er betalingsfri)
  • Der betales et gebyr på kr. 7.500 pr. elev pr. klub pr. år. Gebyret opkræves hos klubben, som kan vælge at opkræve gebyret hos eleven
  • Kontingentet dækker bl.a. en del af de administrationsomkostninger, der er forbundet med at administrere Esbjerg Sports College samt forskellige fælles arrangementer
  • En obligatorisk madordning er en del af Esbjerg Sports College. Den består af morgenmad og frokost (mandag - fredag) og aftensmad (mandag - torsdag)
  • Madordningen kører i almindelige skoleuger og altså IKKE i skoleferier
  • Madordningen koster pt. pr. måned i 10 måneder 1620 kr. (juli og august er betalingsfrie)

 

Læs mere...

 

Esbjerg

EN BY I UDVIKLING

Esbjerg har altid været præget af viljen til forandring.

Esbjerg blev ”født” for ca. 150 år siden, da Danmark mistede sine havne på Vestkysten efter de slesvigske krige. Med stor hast anlagde man Esbjerg Havn, og Esbjerg by opstod i kølvandet af havnen. I mange år prægede transport og senere fiskeri havnen, og da tingene ændrede sig markant i midten af 1970’erne var esbjergenserne klar til forandring. Der blev satset på områder som offshore og senere vindenergi, og i dag er Esbjerg Danmarks ubestridte energimetropol.

 

Byen summer af energi, og det forplanter sig også på den kulturelle scene.

I løbet af et år udbydes mere end 500 arrangementer, lige fra kunst over idræt til musik. I baghaven ligger Nationalpark Vadehavet, der står over for en optagelse på Unescos Verdensarvsliste i 2014. Her udspiller der sig hver dag en fantastisk scene, som bør opleves sammen med en af områdets erfarne naturvejledere.

 

I Esbjerg er du tæt på alt.

Fanø kan nås med færge på 12 minutter, Hjerting Strand på 5 minutter og Legoland ligger kun 45 minutter fra Esbjerg. På bare en halv time kan du bevæge dig fra dynamikken i Esbjerg til Danmarks ældste by Ribe. Her sænker roen sig, og du kan fordybe dig i den smukkeste middelalderby i Danmark.

 

Hvis du gerne vil se film fra Esbjerg, så find Visit Esbjerg på YouTube. Her har vi vores egen filmkanal. Hvis du vil se, hvad der sker i byen, så klik ind på visitesbjerg.dk. Vi glæder os til at se dig.

 

Læs mere...