RIBE-ESBJERG HH (REHH) OMFATTER LIGAHOLDET, U18 OG U16 I UH ESBJERG.
I REHH:
Har vi fokus på det hele menneske - du skal fungere på og uden for banen – støttet af engagerede trænere og ledere, der brænder for talentudvikling.
Arbejder vi målrettet og langsigtet – via struktureret dialog mellem trænere og ledere på liga- og ungdomsholdene – på at udvikle den enkelte spiller – så han kan nå sit maksimale niveau med blikket rettet mod liga og landshold. Der arbejdes med udgangspunkt i DHF’s træningsprincipper og dermed også i forskellige træningsgrupper på tværs af årgange.
Bakker vi op om den enkelte – både som spiller, i skolen og socialt. Vi præger hinanden til at være opmærksom på “sidemanden” - og hvordan han har det både på og uden for banen. Alle bidrager til, at klubben fungerer både spillemæssigt og socialt. Via træning og livsstil er man et forbillede for klubbens øvrige ungdomsspillere.
Har vi faciliteter i top med direkte adgang fra College til fitness, Blue Water Dokken, svømmehal & gymnasium.
Du vil det 100 % - og derfor skal du udvikle dig hos REHH